AO3 News

Post Header

Published:
2022-02-28 18:03:25 UTC
Original:
The Library of Moria is Moving to the AO3
Tags:

Library of Moria-header

Library of Moria, et Tolkien slash, femslash, gen, RPF-fanfiction og fanart-arkiv, bliver importeret til Archive of Our Own - AO3 (Vores Eget Arkiv).

I dette indlæg:

Baggrundshistorie

Library of Moria blev skabt i 2002 som et af de første Ringenes Herre-arkiver, og det voksede hurtigt i omfang og popularitet. Arkivarerne har med glæde holdt Library of Moria kørende i næsten to årtier, men da det blev offentliggjort, at den eFiction-software, som arkivet kører på, ikke vil blive opdateret, kan de se, at det kun er et spørgsmål om tid, før arkivet er ubrugeligt. De flytter arkivet til AO3 for at sikre, at det forbliver online, så alle dem, der har haft glæde af det hen over årene, kan fortsætte med at besøge det i flere årtier endnu.

Formålet med Open Doors (Åbne Døre)-komitéens Online Archive Rescue Project (Redningsprojekt for online arkiver) er at assistere arkivers moderatorer med at indlemme fanværkerne fra disse arkiver til AO3. Åbne Døre arbejder sammen med moderatorer om at importere deres arkiver, når moderatorne mangler midlerne, tiden eller andre ressourcer for at fortsætte med selvstændigt at vedligeholde deres arkiver. Det er ekstremt vigtigt for Åbne Døre, at vi samarbejder med moderatorer, der ønsker at importere deres arkiver, og at vi fuldstændigt krediterer skabere og giver dem så meget kontrol som muligt over deres fanværker. Åbne Døre vil arbejde sammen med Talullah, Azzy og Half Elf Lost for at importere Library of Moria til en separat, søgbar samling på AO3. For at bevare arkivet i sin helhed vil alle billeder, der i øjeblikket er at finde på Library of Moria, blive hostet på OTW’s (Organisationen for Transformative Værker) servere og indlagt på deres egne værksider hos AO3. Med tiden vil links til den gamle side omdirigere til samlingen på AO3, som kan søges i og filtreres for at finde individuelle importerede værker.

Vi begynder med at importere værker fra Library of Moria til AO3 efter marts.

Hvad betyder dette for de skabere, der har et eller flere værker på Library of Moria?

Vi sender en notifikation om importeringen til den e-mailadresse, som vi har på hver skaber. Vi vil gøre vores bedste for at tjekke efter en eksisterende kopi på alle værker, før vi importerer. Hvis vi finder en eksisterende kopi på AO3, vil vi invitere den til samlingen i stedet for at importere den. Alle værker, der er arkiveret på vegne af en skaber, vil indeholde deres navn i værkets byline eller resumé.

Alle importerede værker vil blive indstillet til kun at være tilgængelige for AO3-brugere, der er logget ind. Når du gør krav på dine værker, kan du gøre dem offentligt tilgængelige, hvis du ønsker det. Efter 30 dage vil alle værker, der ikke er blevet gjort krav på, blive tilgængelige for alle besøgende. Vi vil derefter lukke siden permanent.

Kontakt Åbne Døre med dit (dine) Library of Moria-pseudonym(er) og -e-mailadresse(r), hvis:

  1. Du gerne vil have os til at importere dine værker, men har behov for, at notifikationen bliver sendt til en anden e-mail end den, du brugte på det originale arkiv.
  2. Du allerede har en AO3-konto og selv har importeret dine værker.
  3. Du vil have mulighed for selv at importere dine værker (også hvis du ikke har en AO3-konto endnu).
  4. Du IKKE vil have, at dine værker bliver flyttet til AO3.
  5. Du ikke har noget imod, at vi bevarer dine værker på AO3, men gerne vil have, at vi fjerner dit navn.
  6. Du har andre spørgsmål, vi kan hjælpe dig med.

Vær venlig at inkludere navnet på arkivet i emnefeltet på din e-mail. Hvis du ikke længere har adgang til den mailkonto, der er tilknyttet din Library of Moria-konto, kan du kontakte Åbne Døre, så hjælper vi dig. (Hvis du har publiceret dine værker andre steder eller har en nem måde at bekræfte, at de er dine, så er det super; hvis ikke, vil vi samarbejde med Library of Moria-arkivarerne om at bekræfte dine rettigheder til værkerne.)

Se venligst Åbne Døre-hjemmesiden for instruktioner om,

Hvis du stadig har spørgsmål ...

Hvis du har flere spørgsmål, kan du besøge vores Åbne Døre FAQ eller kontakte Åbne Døre-komitéen.

Vi vil også blive glade, hvis fans kan hjælpe os med at bevare Library of Morias historie på Fanlore. Hvis du ikke har prøvet at redigere en wiki før, intet problem! Tjek den nye besøgsportal, eller spørg Fanlore-gartnerne om tips.

Vi er glade for at kunne hjælpe med at bevare Library of Moria!

- Åbne Døre-holdet og Talullah, Azzy og Half Elf Lost.

Kommentarer på dette indlæg vil blive deaktiveret efter 14 dage. Hvis du har spørgsmål, bekymringer eller kommentarer angående importeringen efter denne dato, kan du kontakte Åbne Døre.

OTW er nonprofit forældreorganisation for flere projekter, heriblandt AO3, Fanlore, Åbne Døre, TWC og OTW Juridisk Rådgivning. Vi er anført af fans, udelukkende finansieret af donationer og bemandet af frivillige. Lær mere om os på OTW’s hjemmeside. Vil du vide mere om vores hold af frivillige oversættere, som har oversat dette indlæg, kan du tjekke Oversættelsessiden.